Fattigrøv?

Gammel kliché - men ikke mindre sand af den grund. Man kan blive god til en masse ting, hvis man lægger sig i selen. Jeg er blevet god til at spare. Ting, der starter som en nødvendighed kan pludslig ændre karakter.

Jeg startede af nød: Enlig mor, lavtlønnet, studiegæld, intet på kistebunden efter mange år som enten selvstændig eller studerende - og i perioder også arbejdsløs. SU’en er som bekendt ikke noget at råbe hurra for, understøttelsen var dimmitendsats - og der er (som bekendt) ingen mindsteløn for selvstændige. Pludselige ekstraudgifter gjorde, at noget måtte ske!

Så jeg tog tyren ved hornene - eller hvad det nu hedder. I begyndelsen er det ikke så sjovt. Men det bliver det! Når man ser, at det lykkes, og at det ikke gør noget. Jeg føler mig ikke fattig fordi jeg sparer - tværtimod. Før havde jeg ingen penge - det har jeg trods alt nu. Og så er der også en vis tryghed forbundet med, at vide, at man kan klare sig for meget lidt. Hvis jeg mister mit job, ville jeg jo have nednu færre penge. Eller jeg kan blive syg. Eller få lyst til at studere igen.

Træning skal der til.

Det er - i modsætning til, hvad nogen tror - ikke noget med at se lyset, og så gør man det bare. Det stemmer heller ikke med ideen om et kedeligt liv med masser af afsavn. Det er noget, man skal øve sig i. Få nye ideer. Søge inspiration, bruge fantasien. Der er givetvis andre, der sparer penge på ting, du aldrig havde tænkt på. Research er også en god idé. Der ligger nemlig masser af facts og ideér tilgængelige - blandt andet på nettet.

Det er måske ikke så meget anderledes end alt det andet, man gerne vil blive god til. Men der findes ingen kurser i det, så vidt jeg ved. Så der er ikke andet at gøre end at gå sine egne veje. Til gengæld er det meget nemt at se, om man bliver bedre. Det ses tydeligt - på bundlinien.

Lad der gå sport i det.

Når man så først er kommet så godt igang, at man for alvor begynder at tro på det - så sker der noget. Jeg har oplevet, at der pludslig går sport i det. Man leder hele tiden efter mere man kan gøre! Mere man kan lære! Nye ideér, der kan hjælpe på vej. Dette gør, at det jeg tænker på det som en udfordring.

Mennesker er vanedyr. Det er heldigvis så viseligt indrettet, at har vi gjort noget et stykke tid, bliver det en vane. Det gør det muligt, at erstatte dårlige vaner med gode vaner. Har man først fået bedre forbrugsvaner, er det ikke noget, man går og tænker over hele tiden.

Det er lige før jeg vil sige, at det er blevet en “hobby”. Underlig hobby, ikke? Nå, det er langt  fra den eneste, jeg har. Men det er givetvis den mest indbríngende. den kan give mig råd til at beholde nogle af mine andre hobbies…