200,- i timen går vel an?

Tilbragte en søndag på Ingerselvs Boulevard i Århus, hvor jeg solgte “efterladenskaberne” fra min forårsoprydning (se tidligere indlæg - alt i alt 3 med titlen “Forårsoprydning $$$”). Det var selvfølgelig lidt uheldigt, at der andetsteds i byen var kræmmermarked - det havde jeg ikke lige med i betragtningerne. Dette satte sit præg på mængden af mennesker. Men helt spild var det ikke.

Nå, man jeg havde sagt til mig selv, at jeg skulle i hvert fald have 200,- i timen for at tage derind. Det var faktisk ret nøjagtigt det jeg fik. Og det er vel også en slags penge (jysk underdrivelse). For mig er det absolut! Jeg tager afsted igen! Næste gang har jeg oven i købet en liste med over de ting jeg mangler. Der er lidt bytte-bytte-købmand over det.

En ny sommergarderobe! (Næsten) gratis

Og så vil jeg gøre det, jeg sidste gang iagttog andre gøre. Flere tog der aflagte tøj med, solgte det - og købte sig noget nyt. Det vil jeg også! Aflagt tøj er nemlig som regel ikke noget slidt, gammelt tøj - bare noget man ikke bruger mere. De andres er meget mere spændende.

Det er lidt ligesom jeg husker det fra før i tiden. En flok piger mødes medbringende alt det tøj, de ikke gider have mere. Og så bytter man sig frem. De andre fejlkøb og aflagte gevandter var altid mere spændende end ens egne. Win-win-situation, siger jeg bare. Her er der så bare penge imellem - og meget større udvalg, ej at forglemme.

Powershopping for fattigrøve

Så det er min plan, hvad angår sommertøjet. Næsten gratis! Det føles i hvert fald sådan. Samtidig med at man “tjener” 200 kr. i timen (eller mere?). Og vi taler om 200 skattefrie kroner. Det må da være powershopping for fattigrøve…

OK, jeg ved godt, at der er mange, der ikke bryder sig om at handle på denne måde. Brugt tøj, altså. Jeg hører heldigvis til dem, der kan kigge ind i skabet og se, at mit yndlingstøj er købt i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og bagagerumsmarkeder!

Ret beset er det meste nok købt der…




Tjen penge på din bil med Sponsorcar.





Send en kommentar


Søg på nettet med Google




Please visit WP-Admin > Options > Snap Shots and enter the key. How to find your key