7,7% mindre i indkøbskurven?

De danske fødevarer er steget med 7,7%, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er altså blevet noget dyrere for familien Danmark at købe ind. Tallene er hentet fra Politiken.dk: Madpriserne stiger med rekordfart. Ofte slås det op som en bombe under danskernes privatøkonomi - hvilket det dog langt fra er. Langt de fleste af os - selv på lave indkomster, kan skære lidt fra hist og her.

Danskerne er - generelt - rige nok til at kunne modstå dette. Der er dog et lille aber dabei. Og det er, at vi har grupper i samfundet, der har meget lav indtægt. De fleste af dem er uden for arbejdsmarkedet  - for eksempel pensionister og kontanthjælpsmodtagere. De har ikke haft mulighed for at få noget særligt i “lønforhøjelse” eller skattelettelse. Er deres indtægt i forvejen så lav, at de kun har til dagen og vejen, kommer de alvorligt i klemme. Det er et reelt problem. Det burde overvejes om ikke overførselsindkomsterne burde følge den almindelige lønudvikling. Priserne stiger - men vi har råd

Vi andre almindelige fattigrøve klarer den nok. Sommetider kigger jeg på båndet i supermarkedet forat se, hvad der kunne skæres fra - på mine egne eller andres indkøb. Jeg forestiller mig, at man skulle skære 10% ned - dejligt rundt tal. Og det slår aldrig fejl - der er altid noget, der kunne skæres fra. Vi ville ikke lide det store afsavn. Købes der for eksempel ind for 200 kr. så er det 20 kr. der skal spares. Det kunne være en pose kager, det kunne være en cola og en matadormix. Eller nogle af de non-food ting, der altid ligger fremme for at friste. Eller at man vælger noget billigere kød. Eller bager brødet selv. Eller undgår færdigretterne. 10% er ikke uopnåeligt.

Vi kan faktisk godt have nogle modtræk til pristigningerne, der gør at vi ikke bruger flere penge. For eksempel kan vi vælge at planlægge bedre - og købe ind strategisk. Og undgår alle impulskøbene. Jeg tror, man kan spare langt mere end de 7,7 - eller 10 - %.

Læs mere på SPAREGRISEN:

Dagligvareindkøb - pas på

Discount er ikke dårligere - bare billigere

Så meget kan du spare på discount - det hele for det halve


 




Tjen penge på din bil med Sponsorcar.





Send en kommentar


Søg på nettet med Google




Please visit WP-Admin > Options > Snap Shots and enter the key. How to find your key