Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Betal til tiden

November 27th 2007 in Økonomiske grundregler

Du kan faktisk undgå unødige udgifter på en meget enkel måde. Vil du undgå rykkergebyrer og bøder, skal du betale til tiden.  Der kan naturligvis være flere grunde til, at man ikke betaler til tiden.

Er det af dovenskab og/eller manglende overblik, du ikke får betalt, kan du bruge PBS og netbank. Hvis du tilmelder regningerne til PBS bliver de automatisk betalt til tiden. Regninger eller opkrævninger, der ikke kan tilmeldes, skal du i stedet sætte til betaling på Netbank. Du kan vælge at få dem betalt netop på forfaldsdagen. Grunden til, at du skal få dem tastet med det samme, er for ikke at glemme – eller for at de ikke bliver væk. Dette er desuden langt billigere end at gå i banken eller på posthuset for at betale.

Det bliver ikke billigere fordi du venter!

Nogle mennesker har fornemmelsen af at have flere penge, hvis de venter med betalingen. Har du ikke ret mange penge, er det en dårlig ide. Du skal ikke have en falsk fornemmelse af at have flere penge end du rent faktisk har. Det kan nemt bevirke, at man bruger pengene uhensigtsmæssigt. Man kan nemt komme til at købe noget, man ikke havde råd til.

Og så er der selvfølgelig grunden, at man ikke har pengene. Er du i den situation skal du gøre noget ekstra for at prøve at få din økonomi under kontrol. Du skal bruge en periode på at blive foran – ikke bagefter. At man ikke betaler regningen, betyder jo ikke, at den forsvinder. Det bliver blot værre – og dyrere, som tiden går. I sådan en situation har man brug for en plan…

Skidegodt, Egon…

Derfor er der brug for en plan. der kan være brug for – i en periode – at skære helt ind til benet og kun købe det, der er absolut nødvendigt. Tag en kritisk gennemgang af din økonomi. Er der noget du ikke behøver? Er der noget du kan undvære i en periode – for at rette økonomien op? Er der noget, du køber for dyrt? Det kan – for nogle – være en ide at tage en kassekredit i en periode, for at få bund i det hele. Selvom man betaler renter, er det ofte billigere. Der er ingen strafgebyrer – og man betaler kun for de rentedage, man bruger.

Du vinder på det.

Uanset hvorfor du ikke får betalt, er der ingen tvivl. Betaler du til tiden, vinder du på denne måde: 

Du undgår rykkere med gebyrer på ofte 50-200 kroner – På længere sigt, kan der blive langt mange flere omkostninger på, hvis du ignorerer rykkerne. Bliver regningen sendt til advokat, bliver det meget, meget dyrere. Det billigste er at betale til tiden. Hvor kedeligt det end måtte lyde.




required



required - won't be displayed


Your Comment:

”Jeg skulle bare have haft en liter mælk, en pakke rugbrød og 2 kg. kartofler. Ved kassen lød regningen på 148,50”! Hvad foregik der egentlig? Kender du det også?. I den situation må man konstatere, at man ikke har nogen kontrol over sine indkøb. Men hvordan kan det gå så galt?
Jo, der var lige et par ting mere, [...]

Previous Entry

Dagligvareindkøb kan være en faldgrube. Styrer man det ikke, kommer man ofte hjem med en del indkøb, som man ikke havde kalkuleret med. Som regel noget man lige faldt for. Skal man holde udgifterne nede, går det ikke.

*Skriv ned, hvad du skal have, der hvor du køber ind. Brug gerne ugereklamerne som ”inspiration”. Og køb [...]

Next Entry



Kategorier