Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Døm ikke en vare på dens pris

February 14th 2008 in Økonomiske grundregler

Man får, hvad man betaler for. Det er der nogen, der hævder. Dette er dog i mange tilfælde udvandet. Der kan selvfølgelig være sammenhæng mellem kvalitet og pris, men tag den aldrig for givet. Du betaler også for designet – ikke altid fordi det er godt design, bare fordi det kan kalde sig design. Og du betaler ofte mange penge for navnet, brandet.

Tager du prisen på et par Nike-sko, vil der være brugt 5-6 gange så meget på markedsføring end der er på produktion. Det er altså ikke kvaliteten, der retfærdiggør prisen, idet et tilsvarende par sko, de rikke var massivt markedført, ville koste langt mindre.

Det gælder mange ting. Køkkenserien, vi alle skal have, Eva Solo, står tilsyneladende ikke distancen i funktionalitet. Se artikel på politiken.dk. Trendy køkkenhjælp dumper i test

Vurder det selv!

Vi må fremover være kritiske. Det er ikke sådan, som det engang var. Man regnede med, at de dyre varer var dyrere fordi de var produceret i et land, hvis omkostningsniveau lignede vores. Og de billige blev lavet i fjernøsten. I dag er langt de fleste af de dyre også produceret i fjernøsten. Det er ikke det, der gør forskellen.

Vi ved det godt med modetøj og mærkevaretøj. Der kan produceres kopivarer, hvor det næsten ikke er til at se forskel, måske fordi der ikke er megen forskel. Forskellen er reelt fortjeneste og markedsføring. Dvs. det vi ser som hhv.en dyr og billig vare,  er der i virkeligheden ikke den store forskel på.

Måske er billigt slet ikke dårligere, bare billigere..

Det eneste, vi kan gøre, er at lære selv at vurdere det, vi køber. Og blive god til det. Det første skridt på vejen er at gøre sig fri af ideen om en sammenhæng mellem kvalitet og pris.




required



required - won't be displayed


Your Comment:

Jo, det kan være en god idé at få kortlagt dine reaktioner. Så har du nemlig mulighed for at handle anderledes. Der er ting, man kan vælge at kæmpe imod, der er ting man kan vælge at undgå.
Triggere
Sådan som markedet er indrettet idag, har du mulighed for at bruge penge nårsomhelst og hvorsomhelst! Det er [...]

Previous Entry

Der er jævnligt priskrig på telefoni og Internet. Lige nu er det Internetfirmaerne, der kæmper om markedsandele.
Politikens artikel: Priskrig på bredbånd  varsler en prisreduktion på op til 40 %.
Hold et vågent øje
Jeg har lagt mærke til, at priserne og begynder at dykke. Jeg har nemlig været på jagt efter et billigere Internetabonnement. Jeg overvejede oven i købet at skifte udbyder, hvis [...]

Next Entry



Kategorier