Fattigrøv?

Simple living er oppe i tiden. Startet i USA, selvom ideen forekommer mig noget uamerikansk. Jeg kan – som stærk kritiker af dem måde, vi forbruger på, absolut se det sympatiske i ideen. Og så er der alligevel noget, der gør, at jeg trækker på smilebåndet.

Jeg har nemlig svært ved at se, at det skulle være noget nyt i det. Jeg tror faktisk, jeg har prøvet det – i flere omgange. Men det var selvfølgelig lang tid før der var noget, der hed Simple Living overhovedet. Så det gælder muligvis ikke. Første gang var som barn på landet i 60’erne og 70’erne – og jeg kan love jer, at det var meget lidt smart. Dengang. Det var noget med meget få penge – og at ”sætte tæring efter næring” – det sidste udtryk kan dog ødelægge selv det bedste koncept.

Skal det nu være et koncept?

Simple living filosofien bygger på kunsten at kunne vælge rigtigt. Noget er nødvendigt og noget, der ikke er nødvendigt. Det er sådan set også min filosofi, alligevel er der noget, der byder mig imod. Flere ting, faktisk.

Først og fremmest byder det mig imod, at det skal være et koncept. Det giver lidt fornemmelsen af en pakkeløsning. Det er ikke for alle og enhver. Det er baseret på en bestemt livssituation og der følger et sæt holdninger med i pakken. Måske går min reaktion på, at man starter med et udgangspunkt, som er en karrierefamilie med penge nok, der så vælger at skue ned og derved få masser af tid.

Simple living er ikke for alle

Medlemmerne af simple living er de ”ressourcestærke” individer, der har mulighed for at gå ned i tid på arbejde, skære ned på forbruget men stadig leve godt.

Det gælder bare ikke helt for kontanthjælpsmodtagere, gældsplagede familier eller lavtlønnede, enlige forsørgere. Vi har ofte svært ved at leve godt, selv på den indkomst, vi har. Vi skuer ned for forbruget, for at få det hele til at hænge sammen – og muligvis afvikle gæld. Ikke for at kunne drosle ned på arbejdsmarkedet.

Uden for målgruppen

Der er ligesom det romantiske, økologiske, politisk korrekte ikke er til stede. Vi er ikke nødvendigvis ressourcesvage, men har bare ikke det økonomiske overskud, der kræves. Eller vi er bare ”uden for målgruppen”. Langt udenfor.

Det er knap så glorværdigt, når du er nødt til at spare, så min skru-ned livsstil udvikler sig næppe til noget koncept. Den baserer sig lidt på meget på fattigrøve som jeg selv. Som ikke har muligheden for at lade være med at arbejde – eller gå ned i tid, fordi indkomsten i forvejen er begrænset.

Særlig smart bliver det nok aldrig!