Dogme-ferie? Lyder det ikke helt trendy?

Ellers må  vi da gøre det trendy! Og hvad er så den der dogme-ferie. Jeg ved ikke om begrebet eksisterer, eller om jeg er i gang med at opfinde det nu. Dogmefilmene er uden tekniske effekter og filmtricks – altså  helt  rå. Og dermed billige at producere. Måske et koncept opfundet for at gøre billigt producerede film trendy. Hvem ved, påstanden har været fremme flere gange.

Men det virkede – og det blev trendy. Og tænk hvis man holdt ferie på samme måde?  Ville det være lige så trendy?

For nogle år siden, var vi nogle stykker, der holdt en fælles børnefødselsdag for 4 børn. En rigtig møgbeskidt fødselsdagsfest i en gammel spejderhytte, men orienteringsløb, mad på lejrbål, praktisk påklædning – og alt hvad dertil hører. Lidt anderledes i en tid, hvor alle forsøgte at trumfe over hinanden med dyre arrangementer. Men det var billigt – og en absolut succes. Jeg fortalte det til en kollega,  der sagde : ”Nåh, sådan en rigtig dogme-fødselsdag!” Og allerede her fik det jo en helt anden klang.

Prøv at overføre dette koncept til en ferieform. Det skulle kunne gøres, uden der går alt for megen Femø-lejr i det. Men det skal helt sikkert holdes i den primitive ende. Altså ikke mere fattigrøvs-ferie! Dogme-ferie, hedder det. Eller måske bæredygtig ferie, for sådan noget kan vel dårligt undgå at blive fandens bæredygtigt.

Men måske er det mest trendy, hvis man gør det selvom man sagtens har råd til at holde charterferie i Thailand – hvis det altså var det, man ville. Ligesom genbrug også er mest  trendy, hvis man i virkeligheden har godt råd til at købe nyt. Så er det nemlig på den ”overskudsagtige måde”.
Men nu har den ”overskudagtige måde” været i vælten så længe, så skulle vi ikke slå et slag for den ”underskudsagtige måde”?




Tjen penge på din bil med Sponsorcar.





Send en kommentar


Søg på nettet med Google




Please visit WP-Admin > Options > Snap Shots and enter the key. How to find your key