Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Drop fast-food

November 22nd 2007 in Økonomiske grundregler

Fast-food belaster ikke kun vores helbred, men også vores økonomi. Fast-food  er ofte fristende i en snæver vending, men fristelserne koster. I en økonomi, hvor der ikke er noget til overs, skal udgifterne til fast-food holdes på et absolut minimum. Bruger man 100 kr. om ugen på fast-food (og det får man ikke meget for), bruger man reelt over 5000 kr. om året. Og 200 kr. om ugen giver naturligvis det dobbelte. Du skal lægge mærke til, hvor meget du bruger om ugen – og lav selv det regnestykke, der gælder for dig. For manges vedkommende kan det blive rigtig mange penge. Som du kan spare op – eller bruge på noget bedre.

Hvornår – og hvorfor – køber du fast-food?

Da det - så godt som aldrig - er tale om planlagte køb, skal du fjerne årsagen til købene. Grunden kan for eksempel være, at man nogle dage har ekstra travlt og derfor ikke tid til at lave mad. Her kan man i stedet forberede noget mad, der kan laves hurtigt. Når du laver mad, så lav store portioner – og frys noget af det ned til senere brug. Så har du altid noget, der kan tages frem og varmes op. Så bliver det ikke af tidnød, du vælger fastfood-løsningen.
Har du tendens til at købe fast-food, når du er ude at handle (og er sulten) kan du medbringe lidt frugt eller brød til at tage sulten. Det er også en god ide at medbringe noget, hvis man har børn med, der bliver sultne. Det kan spare en for både penge og plageri.
Har du vænnet dine børn til at i skal have McDonalds eller pizza ofte, må de vænnes fra det. De giver næppe op uden kamp og skal nok have tilbudt et alternativ. Det kunne være i form af anden mad, de godt kan lide. Større børn kan muligvis se ideen i arrangementet, hvis det betyder, at I kan spare op til ferie (eller andet, de gerne vil have).
HUSK: Hvis du ikke tager fat på årsagerne, kan du (og dine omgivelser) få svært ved at gennemføre projektet.

Tænk en ekstra gang!

Jeg har desuden lagt mig den vane til, at jeg ikke må købe noget, uden at have tænkt mig om en ekstra gang. Det bevirker at jeg ikke får købt noget, fordi jeg kommer i tanke om, hvad jeg har sat mig for! Og lader derfor være. I begyndelsen tænkte jeg ofte på det. Jeg lavede – inde i mit hoved – regnskab over, alle de ting, jeg ikke havde købt. Efter et stykke tid er der sket det, at jeg stort set ikke tænker på at købe det mere.

Din holdning er Alfa og Omega.

Din holdning til projektet er vigtig. Hvis du synes, at det er træls at skulle spare på denne måde, får du svært ved at holde fast i det. Du er nødt til at betragte det som en mulighed. Du behøver ikke have ondt af dig selv, du sparer nemlig masser af penge op. Og det er ikke noget at have ondt af!

Du skal huske på, at vi er vanedyr. Og vaner kan erstattes af nye vaner! Det vil kun være i begyndelsen, at du synes det er træls. Det bliver bedre med tiden. Og det før end du aner!




required



required - won't be displayed


Your Comment:

Har naboen mere (eller bedre/nyere ting) end du har? Hvad med venner og kollegaer? Er du i samme økonomiske situation som jeg, så har de sikkert mere… Og hvad så? Lad endelig ikke andre være målestok for, hvad du skal købe eller ikke købe. Lige meget om det er venner, naboer eller familie. De er [...]

Previous Entry

Du kan spare mange penge ved at købe på nettet. Der er flere grunde til, at du kan spare. Dels er det besparende for virksomheden, at der ikke er tale om en fysisk butik – det han holde priserne ned. Har du alligevel “investeret” i at have en ADSL-linie, kan du lige så godt udnytte [...]

Next Entry



Kategorier