Fattigrøv?

Om foråret rydder jeg som regel op - forårsoprydningen har dog været mere gennemgribende denne gang. Har mere haft karakter af en udrensning. Væk med det overflødige, sælge det, give det væk - i hvert fald skal det ud af huset. Jeg har skrevet om det i indlæggene Forårsoprydning $$$ +  Forårsoprydning $$$ (2) +  Forårsoprydning $$$ (3) samt 200,- i timen går vel an?. Det sidste går på de penge, der kom ud af det - og det er jo altid en god ting. Det er rart at få renset ud. Man får mere plads, nemmere at gøre rent, lidt flere penge. Og god samvittighed.

 Hvad kan jeg så lære af det?

MEN - og der er et men - man skal vel også “lære noget af det”. Eller? Så kommer vi til den virkelige udfordring.

Nu, hvor fejlkøbene  og alt det overflødige habengut  ikke mere ligger og kigger på en, glemmer man næsten, hvad det handlede om. Man kan selvfølgelig bare gentage processen år efter år, men det er jo ikke optimalt. Man føler sig en smule dum ved at opdage, at man bruger penge på ting, man reelt ikke gider bruge.

Har jeg for mange penge? Nej! Så er der vel kun en vej frem. Skidtet skal ikke ind i huset. Der skal hverken bruges plads eller penge på det! Det skal ikke ske igen! Ambitiøst måske, men det skal i hvert fald begrænses.

Mange bække små

Det er ikke store dyre ting, der er problemet - det er ofte de små billige. “Det koster jo ikke noget”, tænker man - men det gør det alligevel, når vi lægger det hele sammen. Og man kigger på det bagefter og tænker “Hvorfor ****** købte jeg det?”. Det overordnede svar er: Fordi jeg ikke tænkte mig om. Og det kan jeg så grave lidt i. Hvorfor - eller måske snarer hvornår - er det, at jeg ikke tænker mig om?

En ting er det private. Det tager penge og tid - finde, købe, slæbe hjem. Og det fylder og roder - pakke ud, opbevare, flytte rundt på. Men det er også ressourcer, der bruges. Forbrug, der tager overhånd. Alting skal produceres, distribueres - og til slut destrueres. Det bidrager til forurening, til affaldsmængderne. Ikke noget vi går og tænker over til daglig. Vores bidrag til miljøet er at købe økologisk - eller måske købe en bil, der kører længere på literen.

Ok, det er ikke for at være hellig og ikke købe noget som helst. Det skal bare helst være noget, jeg skal bruge. Og som bliver brugt. I bund og grund er det måske bare dårlige vaner? Jeg ved godt vi lokkes alle vegne - køb. køb, køb. Men vi har vel også noget at skulle have sagt selv?