Fælde uden luksus…

Det er selvfølgelig meget sjovt at se. Jeg snakker om Luksusfælden, programmet hvor almindelige mennesker udstiller deres ramponerede privatøkonomi. De udvalgte har en økonomi, der er så langt ude, at der er lidt sensation over det.

Jeg læste engang, at vi godt kan lide sensationer, hvor vi kan sige enten:”Bare det var mig!” eller “Godt det ikke er mig”. De fleste af os tænker (forhåbentlig) det sidste, når vi sidder der og – næsten snager – i andre menneskers økonomi. Dem, der tænker det første, har nok et problem, de skal få kigget nærmere på.

For vi er naturligvis bedre – meget bedre – til det der med økonomien. Føler vi i hvert fald.

Og der skal heller ikke ret meget til vel. Almindelig småødselhed føles som den rene sparsommelighed. Selv hvis jeg har købt ting, jeg i bund og grund ikke har råd til. Herregud, det er jo ingenting.

Og det er udelukkende målestokforholdet, der gør det. Måske bruger jeg for mange penge, men det er ikke noget i forhold til det, de andre gør. På samme måde som TV-programmer som “Den største taber” kan få enhver til at føle sig superslank. Selvom man godt ved, man ikke er det.

Egentlig er det lidt uhyggeligt, at det er så populært. At vores “succes” spejles i andre mangel på samme? At der er nogen, der er tykkere, fattigere, dummere, grimmere, mindre succesfulde….

Jo, der er stof til eftertanke! For de fleste af os.