Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Fattigrøv? Mig?

This page created November 3rd 2007

Ja det er så spørgsmålet. Du sidder og læser en blog for fattigrøve, ikke…

Det hele er nu tænkt med et glimt i øjet. Det er langtfra nedsættende. Blot en fællesbetegnelse for alle os, der ikke kom med på friværdi- og forbrugsbølgen. Vi er ikke så få endda. Egentlig er ordet fattigrøv negativt ladet, men har man lidt humor, kan man sagtens bruge det om sig selv.

 Når jeg har valgt dette, er det for at signalere:

  • Jeg kan lige så godt melde rent ud
  • Jeg synes ikke, man skal skamme sig
  • Vi kan ikke være rige allesammen, vel?

Hvem er du?

Måske er du enlig forsørger, studerende, arbejdsløs, bistandsklient, førtidspensionist, gældsramt - eller måske bare (som jeg, der også er enlig forsørger) i et lavtlønsjob. Eller måske er du bare en af dem, der har lyst til at skære lidt ned på det bevidstløse forbrug. Jeg er i gang med at renovere min økonomi, ud fra betingelser, jeg har. Måske kan det være til inspiration for andre? Måske kan andre inspirere mig?

Så, følg med på bloggen. Kommenter, hvis du har lyst.

Det er ikke hvordan man har det, det er hvordan man ta’r det…

Der er stor ulighed i Danmark, som ellers bryster sig af social retfærdighed. Det kan mange -med rette – være utilfredse med. Men vi er nødt til ikke at opfatte det som noget fastlåst, noget der bør udløse bitterhed. Nogle venter på en “retfærdighed”, som måske aldrig sker fyldest.

I virkeligheden er det et spørgsmål om holdning – et langt stykke af vejen. Nej, det er rigtig, holdninger bliver du ikke rig af. Men man kan lære at leve med ikke just at være rig. Lære at økonomisere. Jeg mener ikke, vi skal spare på alt. Vi skal bare prioritere. Når man nu ikke kan få det hele – måske ikke engang tilnærmelsesvis – må man være mere bevidst. Hvad er vigtigt?


Bloggen for fattigrøve er min “logbog” over et seriøst serviceeftersyn på min økonomi. Jeg er selv enlig mor i lavtlønsjob. Jeg har studiegæld, jeg betaler af på. Og en teenage-søn, de er ret dyr i drift. Jeg har, som mange andre, svært ved at få det hele til at hænge sammen. Men jeg ved, at det kan. [...]

Previous Entry

Hvad er en Latte Faktor, vil mange sikkert spørge? Det handler om de penge, vi bruger på noget unødvendigt – uden at skænke det en tanke. Begrebet tager udgangspunkt i ideen om, at man hver dag køber sig en Cafe Latte. Lad os bare sige, den koster 12 kr. Det gør du måske 5 gange [...]

Next Entry



Kategorier