Fattigrøv? Mig?

Ja det er så spørgsmålet. Du sidder og læser en blog for fattigrøve, ikke…

Det hele er nu tænkt med et glimt i øjet. Det er langtfra nedsættende. Blot en fællesbetegnelse for alle os, der ikke kom med på friværdi- og forbrugsbølgen. Vi er ikke så få endda. Egentlig er ordet fattigrøv negativt ladet, men har man lidt humor, kan man sagtens bruge det om sig selv.

 Når jeg har valgt dette, er det for at signalere:

  • Jeg kan lige så godt melde rent ud
  • Jeg synes ikke, man skal skamme sig
  • Vi kan ikke være rige allesammen, vel?

Hvem er du?

Måske er du enlig forsørger, studerende, arbejdsløs, bistandsklient, førtidspensionist, gældsramt - eller måske bare (som jeg, der også er enlig forsørger) i et lavtlønsjob. Eller måske er du bare en af dem, der har lyst til at skære lidt ned på det bevidstløse forbrug. Jeg er i gang med at renovere min økonomi, ud fra betingelser, jeg har. Måske kan det være til inspiration for andre? Måske kan andre inspirere mig?

Så, følg med på bloggen. Kommenter, hvis du har lyst.

Det er ikke hvordan man har det, det er hvordan man ta’r det…

Der er stor ulighed i Danmark, som ellers bryster sig af social retfærdighed. Det kan mange -med rette – være utilfredse med. Men vi er nødt til ikke at opfatte det som noget fastlåst, noget der bør udløse bitterhed. Nogle venter på en “retfærdighed”, som måske aldrig sker fyldest.

I virkeligheden er det et spørgsmål om holdning – et langt stykke af vejen. Nej, det er rigtig, holdninger bliver du ikke rig af. Men man kan lære at leve med ikke just at være rig. Lære at økonomisere. Jeg mener ikke, vi skal spare på alt. Vi skal bare prioritere. Når man nu ikke kan få det hele – måske ikke engang tilnærmelsesvis – må man være mere bevidst. Hvad er vigtigt?

Tags:

3 Responses to Fattigrøv? Mig?

  1. stephan (FSF) on March 15, 2009 at 4:15 pm

    Der er ikke mange som indrømmer at de er fattigrøve, fordi de ikke tror på at de findes og det er også et tabu.

    Jeg håber på at du ikke helt har holdt op med at skrive kommentar på bloggen, fordi jeg syndes at det er vigtig at andre ved hvad det betyder at være fattig

  2. Marianne on July 13, 2010 at 11:19 am

    Jeg kan udenglimt i øjet, sige at jeg er en fattigrøv, jeg har nemlig ikke penge til at købe mad hver dag, nu har jeg for 4 dag i træk levet af rugbrød med smør. Fandeme kedeligt i længden

  3. Carsten on July 30, 2010 at 11:47 pm

    Hehe fattigrøv ja også i den grad :P
    Kontanthjælp… ung udboende.. halvdelen går til husleje
    2/3 af resten går til regninger … Og den sidste til mad.. Hvis jeg da ikke har brugt den på andre regninger som smutter ind af døren

    Jeg har intet problem med at sige jeg er fattigrøv til andre, bruger måske andre ord..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*