Finanskrise, recession - og nytårsforsæt

Så er vi (igen) ved at være ved den tid, hvor vi skal tænke på, hvad det er, vi skal være bedre til næste år. Vægttab? Motion? Holde op med et eller andet? Begynde på et eller andet? Blive et bedre menneske? Eller måske spare? Der findes en del klassikere, ikke?

Man kunne selvfølgelig gøre det hele - eller det af det, man mener, man er en klovn til - men det kunne blive en smule uoverkommeligt.

Uden at have noget statistisk belæg for det, gætter jeg dog på at sparsommeligheden vinder frem. Medierne kan i hvert fald berette, at mange danske familier regner med at bruge mindre i 2009. Sammenholdt med, at man regner med, at de har flere penge til rådighed, må noget tyde på, at det er et valg…

Næsten som at være der selv

Vi hører så meget om finanskrise og recession, selvom de fleste ikke har set det have en praktisk betydning for deres økonomi. Men man hører så meget, at man næsten kan mærke det gnave.

Og så her - lige efter jul -hvor (næsten) alle har brugt mere end de regnede med. Så føles den der krise, de allesammen snakker om, næsten reel.

Tænk nu hvis…

Ja, tænk nu hvis alle de kedsommelige udtryk pludselig blev in. Sætte tæring efter næring? Ikke leve over evne?Sparsommelighed? Fornuft?

Nej, det lyder ikke spændende, vel? Og det er meget langt fra den måde, økonomi blev opfattet på, bare for et år siden. Men netop konjunkturer har en besynderlig indflydelse på, hvad der er oppe i tiden - og hvad der er yt.




Tjen penge på din bil med Sponsorcar.





Send en kommentar


Søg på nettet med Google




Please visit WP-Admin > Options > Snap Shots and enter the key. How to find your key