Har fattigrøve råd til ferie?

Dette er et retorisk spørgsmål - selvfølgelig har de det. Det er jo ikke ferien som sådan, der koster penge. Du har din indtægt, som sædvanlig. Men det er det, man laver i ferien, der koster. Og ofte langt mere, end vi havde regnet med. Skal hele familien afsted på charter. Hotel, fly, restauranter, shopping osv. Er der noget at sige til, at det bliver dyrt.

Kort sagt er de ferieformer, der er sagen i øjeblikket, fulgt af store omkostninger. Det får mange til at sige, at de ikke har råd. Men der er faktisk alternativer.

Har man råd til det, er det muligvis pengene værd. Men du sidder og læser noget om fattigrøvs-ferie, så jeg tænker, at det har du muligvis ikke. Det kræver, at man har lyst til at møde mennesker - og det kræver, at man søger oplevelser, ikke nødvendigvis komfort.

Politiken fortæller om fænomenet i artiklen Tag på ferie for fattigrøve. Her kan vi - stort set - alle kan være med. Økonomisk i hvert fald. Udover det traditionelle feriemarked, er der nemlig en underskov af “couchsurfing” over hele verden, ferie på økologisk landbrug, boligbytning, arbejdsferie (dvs. du betaler dit ophold med en mindre arbejdsindsats) og andre alternativer. Ikke altid det første, man kommer i tanke om. Men måske en overvejelse værd.

Læs endvidere om boligbytning: Billig ferie: Byt bolig. Dette er også en god mulighed for gratis indkvartering. Du kan låne dit hus ud og låne et andet et helt andet sted i verden.

Det er nemlig aldrig ferien i sig selv, der koster. Det er alt det, vi gerne vil. Skulle vi holde ferie helt efter bogen, ville det ende i den rene ruin. Rejse med fly, hotel, restaurantbesøg, shopping osv. det løber op - mere end godt er. Men skærer man lidt i det, kan man hurtigt få et helt andet billede. Billig flyrejse (eller måske en billigere transport?), alternativ overnatning, begrænset brug af restauranter - så er vi allerede langt. Og shopping er altså ikke - i modsætning af, hvad mange tror - livsnødvendig. Og afslappende er det heller ikke.

Man kan også vælge, at gøre det, de andre ikke gør. Vælg ikke de mest populære destinationer, bestil sent, og hold ferie, når andre holder fri. Så er også den traditionelleferie billigere. Du kommer meget nemt ned på det halve.

Eller man kan have is i maven, og bestille i allersidste øjeblik. Og lade være med at sætte sig fast på en destination. Måske Bulgarien, måske Bornholm. Måske bus, måske fly - eller tog. Hotel eller camping - ikke fastlagt. Hvor mange stjerner - heller ikke vigtigt. Jeg har gjort det flere gange - med stort held. Prisen på rejsen har været en brøkdel af listeprisen.

Så, ja, fattigrøve har da råd til ferie. Især fattigrøve med en god fantasi.

Læs også

Om couchsurfing i Politiken: Tag på sofa-ferie og få nye venner

Om at feriere billigt: [uden friværdi]: uden friværdi]: Ferie uden økonomisk ruin, tak

SPAREGRISEN - spar penge i hverdagen - hver dag. Flere sparetips for fattigrøve - og alle I andre, der gerne vil feriere billigere:

Rejs verden rundt: oplevelser frem for komfort

Billige feriemuligheder med DTF Travel

Børn kan rejse gratis med DSB

Billig ferie: Byt bolig

Gratis aktiviteter i København

Rejs fra Hamburg

På ferie: Vælg restauranter uden turister

Pas på telefoni fra udlandet (roaming)

Ferie: gør det, de andre ikke gør

Overnat gratis i det fri

Få rejsebøger gratis på nettet




Tjen penge på din bil med Sponsorcar.





One Response to “ Har fattigrøve råd til ferie? ”

  1. Every time i come here I am not dissapointed, nice post

Send en kommentar


Søg på nettet med Google




Please visit WP-Admin > Options > Snap Shots and enter the key. How to find your key