Hvor gratis er gratis?
Filed under: Artikler, Brokkassen
Mange søger på “gratis” på Internettet. En af de store søgninger. En af dem, alle gerne vil ligge højt på Google på. Når jeg nu hele tiden bruger ordet (gratis) i dette indlæg, mon jeg så kommer højt på Google også?
Spøg til side. Vi kan godt lide gratis. Gratis dit og gratis dat. Nogle siger, at der er ikke noget, der er gratis? Ikke rigtigt gratis i hvert fald. Der er internetsider, der har specialiseret sig i ting, der er gratis - dog er det ikke lige gratis altsammen.
Ikke gratis - bare en “samlet pris”?
Det er også rigtigt, at ordet er blevet devalueret en smule. Sommetider køber du en ting og får en anden gratis. Så er der vel næppe tale om at du får noget gratis - det er bare en samlet pris i stedet. Her er det så omformuleret - på grænsen til det anstændige. Gratis er ofte blevet at give os et eller andet oven i handlen.
Den anden side af sagen er om vi er naive, når vi forventer noget gratis? Det kommer selvfølgelig an på hvad det er, men kommer det fra et firma, må vi forvente, at et eller andet skal de leve af. Men det kan selvfølgelig være gyngerne og karrusellen
Gratis + porto og ekspedition
Og så er der alle de firmaer, hvor du får noget gratis - du skal bare lige betale 69,- i porto og ekspedition - sommetider endda mere. Sommetider hat man næsten på fornemmelsen, at det kan betale sig alligevel. Er avancen på varen tilpas høj, kan det måske. Desuden har man ofte tegnet en slags “abonnement” - dvs. man hænger på flere leverancer (til normalpris, naturligvis).
Gratis - og så lige et par leverancer til normalpris.
Ikke usædvanligt får du en (evt. flere) dvd eller cd gratis og skal derefter skal man modtage adskillige leverancer til en “normalpris” der meget vel kan være højere end markedsprisen. Og det er ikke særlig gratis når det kommer til stykket.
Gratis = reklamefinansieret.
Jo, det kender vi vist alle. Gratis hosting, hvor udbyderen viser reklamer, SMS’er der indeholder reklamer osv. For så vidt kun, hvad man kan forvente. Sjovt nok reagerer vi på ordet gratis som om det var 100% gratis. At nogen bare har lyst til at forære en masse væk. Der er undtagelser, men som regel er der en eller anden hage ved det. I hvert fald skal man læse “det med småt” før man modtager.
Og så, alligevel…
Og før jeg bliver alt for negativ, må jeg dog indrømme, at det forekommer. Der findes masser af gratis software. Her taler vi om Open Source - det har jeg haft stor glæde af. At det er gratis skyldes, at masser af mennesker rundt omkring i verden sidder og arbejder med det uden betaling - ren entusiasme/interesse. Så kan du og jeg hente det gratis.
Og så har jeg gransket tilbud for at se om jeg kunne finde “hagen ved det”. De fleste resulterede i at jeg alligevel skulle betale eller hang på et eller andet. I hvert fald havde de en anden måde at få pengene ind på. Gratis kan virke lidt udvandet en gang imellem.
I to tilfælde er det lykkedes mig rent faktisk at få noget gratis. Hvis der er en hage ved det, er det ikke noget, jeg har opdaget endnu. Har været forberedt på, at der ville dukke udgifter op, jeg ikke havde kalkuleret ind. Jeg har på den måde fået både en ny mobiltelefon og en abonnement med 50 minutters gratis taletid hver måned.
Læs mere her:
Gratis mobiltelefon - Fup eller Fakta?
Det er ganske vist: Gratis mobiltelefoni
Ikke fordi at vi skal regne med at få en masse gratis. Men gratis er et af de store søgeord på nettet. Alle leder efter gratis. Og finder noget, der ikke er helt så gratis som de tror…
Send en kommentar