Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Køb når du ikke mangler det

January 8th 2008 in Økonomiske grundregler

Det lyder en smule dumt, men forklaring følger.

Egentlig betyder det barë, at man ikke skal vente til man virkelig mangler det. Hvis pæren (lavenergi, naturligvis) i min lampe springer og jeg går ned i mit lokale supermarked for at købe en, kommer jeg til at betale omkring 50 kr.

Nu er det sådan, at jeg køber når tilbuddene er der, så de pærer, jeg har liggende koster 10-20 kr. Men det er jo ikke sikkert, der er et tilbud lige når min pære springer, slet ikke et tilbud lige i nærheden.

Dette er bare et eksempel. Jeg vil givetvis også løbe tør for kaffe, når der intet er på tilbud. Eller toiletpapir, batterier, hårshampo osv.

Konvolutter kan man for eksempel købe meget billigt engang imellem og så have et lille lager. Jeg har været ude for pludselig at skulle sende noget og købte en konvolut i en kiosk. Den kostede det samme, som jeg er vant til at betale for 10. Siden da har jeg sørget for at være lagerførende…

Pointen er, at skal du bruge det i en fart, så har du ikke tid til at sammenligne priser, og shoppe rundt. Er det uden for lukketid – eller bor man lidt afsides – havner man nemt i kiosken eller på tanstationen. Og deres forretning er tildels baseret på folk, der lige er løbet tør for dit eller dat. Og prisen er derefter.

Det er selvfølgelig individuelt, hvilke områder, der er aktuelle for den enkelte. Læg mærke til næste gang du betaler en pris, der er irriterende høj: Er det noget, du kan undgå fremover?




required



required - won't be displayed


Your Comment:

Engang kunne man blive spurgt I supermarkedet, om det skulle være papir eller plastic. Det handlede om indkøbsposer, og det rigtige svar er – i hvert fald for den, der vil spare – ”Ingen af delene”. Man har naturligvis sit indkøbsnet med.
Dette handler dog om penge, så løsningen er ikke så enkel. Du skal betale [...]

Previous Entry

Gå ind i kampen mod de dårlige undskyldninger! Eller find i det mindste ud af, om der er tale om dårlige undskyldninger.
Vi har ofte nogle ting, vi regner for umulige. Noget, vi ikke kan, fordi vi ikke har nogen penge. Uden dog at have udfordret dem for nylig. Måske har det ikke noget på sig. Måske af [...]

Next Entry



Kategorier