Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Køb på nettet

November 22nd 2007 in Økonomiske grundregler

Du kan spare mange penge ved at købe på nettet. Der er flere grunde til, at du kan spare. Dels er det besparende for virksomheden, at der ikke er tale om en fysisk butik – det han holde priserne ned. Har du alligevel “investeret” i at have en ADSL-linie, kan du lige så godt udnytte den fuldt ud.

Dels er konkurrencesituationen anderledes. Du har nemlig mulighed for at lave prissammenligninger, du aldrig ville kunne lave i de fysiske butikker, dels fordi du kan søge på egen hånd, dels fordi der findes et utal af prissammenligningssider. Du kan nemt og hurtigt afdække markedet. Der er oftest 15-20% at spare og 40-50% er ikek usædvanligt. Markedet er jo ikke geografisk afgrænset, og det skærper konkurrencen.

Returretten gælder

Du har desuden den fordel – så længe det gælder handel inden for Danmarks grænser – at virksomhederne er underlagt købeloven. Det betyder i praksis, at reglerne for fjernhandel er i kraft. Det betyder, at du har 14 dages returret (som ved postordre). Denne ret har du ikke automatisk, når du handler i en butik (men butikken kan vælge at give dig den  – og det er langtfra usædvanligt).

Bliv en haj til at researche!

Lav din egen research før du anskaffer dig noget nyt. Du kan spare mange penge, hvis du har lavet dit forarbejde ordentligt. Lige så umuligt det kan synes at skulle køre fra butik til butik for at se og sammenligne, lige så enkelt er det at gøre det på nettet. Ikke mindst på grund af alle de prissammenligningsportaler, der er skudt frem i de sidste år. På Prisportalen.dk kan du finde links til en masse forskellige prissammenligningssider eller portaler. Om det så er EDB, forsikringer, biler, hvidevarer eller webhosting, du skal købe. Klik ind og se muligheder på http://www.prisportalen.dk/. Du kan sidde derhjemme i ro og fred og finde frem til den bedste pris på en given vare.

Husk lige….

- at læse, hvad forretningsbetingelserne er. Skal du betale fragt og i givet fald, hvor meget. Er det en forretning uden for Europa, kan du risikere blive pålagt både told og moms (og det kan blive en dyr affære). Læg også mærke til leveringstiden. Og vurder, hvor seriøs virksomheden er. Fortæller den noget om sig selv? Kan du finde en fysisk adresse?

Brug din sunde fornuft. Og søg på nettet. Er du i tvivl om et firma, så prøv at google det.




required



required - won't be displayed


Your Comment:

Fast-food belaster ikke kun vores helbred, men også vores økonomi. Fast-food  er ofte fristende i en snæver vending, men fristelserne koster. I en økonomi, hvor der ikke er noget til overs, skal udgifterne til fast-food holdes på et absolut minimum. Bruger man 100 kr. om ugen på fast-food (og det får man ikke meget for), [...]

Previous Entry

Man af os har et eller andet, som vi samler på. Det kan være alt mellem himmel og jord. Fælles for det er, at det koster penge at vedligeholde samlingen. Den skal hele tiden udvides, ellers er man jo ikke rigtig samler vel.

Og en samling er ofte noget, man ikke har aktivt i brug – [...]

Next Entry



Kategorier