Besøgstæller

Fattigrøv?

– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Lev under evne

Posted on | April 2, 2008 | No Comments

Det er faktisk sjældent, der snakkes om det. Man snakker altid om at leve over evne. Hvilket selvfølgelig er problematisk, idet man reelt bruger mere end man har. Dette indlæg handler om det modsatte. Jeg har prøvet at praktisere det et stykke tid. Jeg er – hvor mærkeligt det end kan lyde – blevet meget glad for det!

Nok mest for fattigrøve..

Jeg skal lige bemærke, at når jeg siger fattigrøve, så er det for mig dem, der ikke har noget ekstra. Kun lige til dagen og vejen, ingen formue, friværdi eller lignende. Dem der lever fra lønudbetaling (eller hvor pengene nu kommer fra.. ) til lønudbetaling. Netop her kan der være ide i at skrue ned! Nogle siger: “Hvorfor skal vi det, vi har det hårdt nok i forvejen”. Men det er ikke hårdere, tværtimod.

Problemet med en stram økonomi er ofte bekymringerne. Og så der er problemet med uforudsete udgifter. Vi har nemlig ikke nogen penge stående. Så selve ideen om, at vi kan rende ind i udgifter, vi ikke havde kalkuleret med, er noget, der ligeledes tynger.

Vi har brug for en buffer

I en stram økonomi er der især brug for en buffer, et lille lager til dårligere tider, eller til hvis uheldet er ude. Problemet er, at den stramme økonomi stresser os unødigt. Vi ved, at det kan ske. Om ikke andet, så fordi det er sket flere gange. Vi kan ikke forudse alt.

Jeg har opdaget, at det egentlig er bedre at få skåret ad frivillighedens vej. Det er for mig den positive tilgang. For hvis jeg løber ind i uforudsete udgifter, kommer jeg til det alligevel! Psykologisk virker det bedre. I hvert fald for mig. Jeg lægger penge fra hver måned. Noget, jeg egenlig ikke troede, jeg kunne.

Ikke desto mindre er det sket. Læs Opsparing for fattigrøve: Sådan sparer du op – selvom du ikke kan - det er mine grundregler. Jeg indrømmer, det er langt fra den almindelige danskers tilgang til opsparing. Men det har virket for mig. Til overmål.

Hvad får jeg ud af det?

For mit vedkommende, er det mest åbenlyse selvfølgelig at jeg har penge stående. Ydermere nedbringer jeg gæld hurtigere end jeg havde planlagt. Og jeg lægger løbende penge til side til min søn, der er begyndt i gymnasiet (der skal skaffes penge til transport, undervisningsmaterialer, studieture – alt dette er obligatorisk).

I begyndelsen mærker man “nedskæringerne” – men det bliver ikke ved. Vi mennesker er så meget vanedyr, at på et eller andet tidspunkt får vi fornemmelsen af, at sådan har det altid været. Desuden er det absolut motiverende at se, at det, man opfattede som besvær og afsavn er forsvundet – det er bare dagligdag nu. Dels fordi, jeg har levet sådan et stykke tid – dels fordi gevinsten opvejer det til fulde.

Hvis nogen tror, jeg tænker mere over økonomi nu end før, så tager de fejl. Det er omvendt – jeg tænker mindre over det. Ganske enkelt fordi, det behøver jeg ikke!

Sidegevinster

Sidegevinster har der også været. De fleste kender nok det, med at man gerne vil have det, man ikke har råd til. Jeg havde et fjernsyn, som var ved at gå i stykker – og jeg vidste, at jeg ikke havde råd til et nyt. Det gav nogle spekulationer.

Da det endelig gik i stykker, havde jeg faktisk råd. Men jeg købte ikke et nyt fjernsyn. Jeg havde fået et gammelt fjernsyn, som noget af min familie ellers ville smide ud. Det kunne så bruges indtil videre. Men nu står det der permanent. Jeg er faktisk ligeglad – nu, hvor jeg har pengene, gider jeg ikke bruge dem på et fjernsyn.

Måske var det bare fordi jeg ikke havde råd, at det pludselig var så vigtigt? Sådan er det iøvrigt gået med flere ting. Jeg vil heller have det økonomiske råderum i stedet – nu, hvor jeg har prøvet det. Det er ikke det, at jeg ikke har råd, der er problemet. Det er tanken om, ikke at have råd.

Hvordan lever man så under evne?

Der er i sagens natur noget, der skal skæres ned på. Jeg har gået hele min økonomi igennem. Udgangspunktet skal være, at intet er helligt – rent principielt. Ikke sådan forstået, at alt kan undværes. Men bare, at alt skal op og vende. Det er nemlig et spørgsmål om prioritering.

Faste udgifter – kan det gøres billigere? For eksempel billigere Internet eller telefoniløsninger. Forsikringstjek. Hvis man har bil, er den så nødvendig? Kan varmefirbruget mindskes? Elforbruget? Er der forbrugslån, der er for dyre i renter? Osv.

Udgifter til dagligvarer mv: Man kan holde sig til discountbutikker, markeder, den tyrkiske grønthandler. Man kan gå efter tilbud – og indrette madplanen, så den passer til disse. Skriv altid indkøbslister, så du ikke bliver fristet! Og man skal lære at udnytte sine rester i stedet for at smide ud. Og undgå fastfood – det er en dyr løsning i det lange løb. Læs mere udførligt om dette :  SPAREGRISEN: Hvor køber man billigst ind og SPAREGRISEN: Dagligvareindkøb – pas på!

Anskaffelser: Man kan købe brugt! Man kan vælge nogle anskaffelser fra! Ting, man ikke bruger ret tit, kan man låne. Eller man kan anskaffe sammen med andre. Og man kan lade være med at udskifte hvis det gamle stadig fungerer. Det er vigtigt, at man tænker alvorligt over, hvad det er man egentlig har brug for.

Alle de små beløb. Sidst med ikke mindst. Disse beløb snyder os. En cola her, en burger der. Slik, sodavand, kager, ugeblade, is. Bruger du blot 20 kr. om dagen, er det 7300 kr. årligt. Vi regner ikke beløbene, fordi de er små.  men lægger vi den sammen, er det pludselig værd at regne med, ikke? Og det er jo ikke livsnødvendigheder, vi snakker om, vel? Læs mere på Hvad er din Latte Faktor?

Søg løbende inspiration. Lad der gå sport i det! Læs desuden de andre poster her på “Fattigrøv” og konkrete sparetips på http://spare-grisen.dk/

“Der er kun én samfundsklasse, der tænker mere på penge end de rige, og det er de fattige” – citat: Oscar Wilde.

Category: Artikler, Økonomi i perspektiv, Økonomiske grundregler, Flere penge!!

Comments

Leave a Reply