Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Lopper – ikke bare bras

May 12th 2008 in Artikler, Økonomi i perspektiv, Brokkassen

Efter de sidste par loppemarkeder, jeg har været på, står det helt klart. Lopper er ikke, hvad de har været. De er meget bedre. Ting, som man – bare for få år siden – ikke kunne forestille sig folk smide ud, de ligger der i hobetal. Gode ting, ubrugte – eller næsten ubrugte – ting allevegne.

Måske er det logisk nok. Danskerne har fået flere penge til at købe nyt og bedre. Og smide det gamle ud. Det er vist det, der hedder “forbrugsfesten”. Vi, der ikke var inviteret kan så købe det, som blev smidt ud – for en billig penge. Det kunne lyde som en beklagelse, men det er det egentlig ikke. Jeg vil ikke beklage mig over at kunne hente de ting, jeg har brug for, billigt. Det er det – eller ingenting.

Heldigvis havner det på loppemarkeder – og ikke i affaldscontaineren. Selvom der givetvis også går en del den vej. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er så vild med hele brug-og-smid-væk-kulturen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er en naturlig konsekvens. Ville jeg gøre det samme, hvis jeg havde penge nok? Nå, det finder jeg muligvis aldrig ud af.

Lopper har ændret sig meget siden jeg i begyndelsen af 80′erne som studerende begyndte at handle på loppenarkeder. Nogle siger, at det er “krummerne fra de riges bord”. Men det er ikke mere krummer – det er efterhånden store stykker brød…




required



required - won't be displayed


Your Comment:

Jeg har lige fået mig en “minkpels” – kunstig naturligvis. Som det nu er for fattigrøve. Men flot er den. Og ikke desto mindre lige sådan en, jeg gerne ville have, men ikke havde råd til. Også kunstige minkpelse koster pænt deropad…

Men nu har jeg den – netop på en årstid, hvor jeg ikke har [...]

Previous Entry

Mange mener, at betalingskort ikke er væsentligt dyrere at bruge end kontanter. Det er sådan set både rigtigt og forkert. Til almindelige transaktioner er det begrænset, hvad man betaler i gebyrer, og det er ofte nemmere at håndtere. Men netop i det bekvemme ligger fælden. Det er for nemt bare at køre kortet igennem!

Det er [...]

Next Entry



Kategorier