Fattigrøv?

Luksusfælden giver altid stof til eftertanke for en ægte fattigrøv. Jeg har lige set en genudsendelse af (endnu) et program. Her bliver familien konfronteret med valget mellem at sælge deres hus. Mange har nemlig sat sig for dyrt - dengang ingen rigtig vidste hvad ordene “finanskrise” og “recession” betød. Familien valgte i sidste ende at beholde boligen - og suge på lappen.

Spørgsmålet er så, hvor vigtig den bolig er. Og det er jo individuelt. Det er dog aldrig uvæsentligt, hvordan man bor.

Bo over evne - lev under evne

Det minder mig et par, der engang traf et lignende valg. Ikke fordi de havde levet over evne. Men den ene begyndte at studere - og de ventede et barn. De to ting ændrer unægteligt en ellers solid økonomi - så ejerlejligheden blev pludselig for dyr. Så den skulle sælges.

Det blev den dog ikke. De fik nemlig et andet råd, som de valgte at tage til sig. Det var noget i denne retning: “Man skal bo over evne - og leve under evne. Når man er glad for det sted, man bor har man ikke så meget brug for at gå ud. Og det er dyrt at gå ud!”. Og det er jo sådan set rigtigt nok.

I praksis vil det sige, at man vælger boligen, og skærer ALT overflødigt forbrug fra. Hvis man har gjort op med sig selv, at boligen er vigtig nok, er det måske ikke det sværeste valg at tage. Måske har man ikke brug for take-away, brug for at gå på restaurant. Eller for nyt tøj og biografture Eller…

Hvad er mulighederne

I bund og grund er det nok allervigtigst, at man kan se sine valgmuligheder helt tydeligt. I Luksusfælden skæres det ud i pap. I nogle tilfælde kan økonomien blive så kompliceret eller så langt ude, at der skal eksperter på banen. Men i mange tilfælde ville man selv kunne gøre det op. Måske ikke med “penge på bordet” - men for eksempel med et excel-ark, hvor man har mulighed for at flytte rundt på beløbene.

For mange er det desværre ikke problemet. De fleste har en ide om, at den er gal, når at deres økonomi er ude på overdrevet. Men der er desværre et andet problem: Modet til at se et overforbrug i øjnene..

Vi kender det godt…

Nu kan man godt sidde og føle sig som en der har styr på tingene, når man ser Luksusfælden. Forholdsmæssigt, i hvert fald. Men mon ikke de fleste af os har prøvet at “stikke hovedet i busken”? Vi lader være med at gøre checkhæftet op. Følger ikke med i, hvad vi køber på Dankortet (fordi vi godt ved, at det er for meget)? Venter med at betale regninger, fordi det får vores økonomi til “at se bedre ud”? Er der nogen, der genkender det?

Og nogen har så gjort det lidt (eller meget) mere. Og bliver pludselig eksempler i Luksusfælden. Til skræk og advarsel…