Fattigrøv?

Skrigende, plagende og klynkende – og i nogle tilfælde truende unger, der vil have slik, is, legetøj (eller måske opmærksomhed, hvem ved). Vi kender det alle.Måske fordi vi selv har nogle af dem, eller - om ikke andet - fordi vi observerer andres i supermarkedet.

Det er dyrt at give efter. Hver gang ryger der 10-20-30 kr. Pr. barn. Ofte flere gange om ugen. Det kan blive til en del på årsbasis. Så lad være at give efter! På slik, der jo ikke just er sundt - eller på legetøj, som hurtigt er glemt.

Vær bevidst om din holdning

Supermarkederne ved det kun alt for godt, så de har tingene stående tæt på kassen. De ved også godt, at vi går i fælden. Vi køber et eller andet. Vi gør det for at få fred. Freden er dog kun ofte kortvarig. Vi ved jo alle godt, at det ikke er at gøre børnene en tjeneste, tværtimod. Så man bliver nødt til lære ungerne, at der ikke er noget at hente, når de er med på indkøb. Enten det, eller man kan tage på indkøb uden børn.

Få det overstået

Man kan ikke for alvor bebrejde børnene, at de plager. De gør det, fordi der virker. Og glem ikke, at det danner præcedens. Mange børn vil sikkert hævde, at de “plejer” at få noget i supermarkedet. Og med god grund. For vi giver dem noget for at få fred. De skal i hvert fald nok sørge for, at der ingen fred bliver, hvis ikke de får noget.

Den gode nyhed er, at det er en dårlig vane, som kan ændres. Så børnene kan udemærket lære, at der ikke er gevinst. De vil kun gøre det, hvis det virker. Men der ligger selvfølgelig en kamp, man skal igennem først. Og imens må man så holde hovedet koldt og se frem til at man sparer. Sparer penge og sparer sig selv for en masse ballade. Og helt ærligt: Hvis du skal bruge ekstra penge på dine børn, skulle det så ikke være på noget andet end slik, is og plastiklegetøj?

Jeg sagde ikke, det var nemt!

…bare at det var nødvendigt - og umagen værd. Stol på, at de små bæster vil gøre alt for at få dig til at omgøre din beslutning. Jeg har - ved flere lejligheder - slæbt min hylende unge ud af et supermarked. Fået folk til at ryste på hovedet, og ældre damer til højlydt at kommentere mine opdragelsesmetoder. En overgang med virkelig forfærdelig adfærd må påregnes. Plageri er på ingen måde charmerende.