Skal alt laves af specialister?
Det kan jeg da ikke – det skal jeg da fagfolk til! Vi hører det tit, med mere eller mindre god grund. Denne gang var det ikke en udestue, der skulle bygges, blot en lampe, der skulle sættes op.
Mange vil efterhånden have ting gjort professionelt. Og gerne betale for det. Har man ikke råd, bliver det nok knap så proffessionelt. Men måske godt nok endda. Engang gik man bare igang med at male. Nu skal man have den helt rigtige maling, det rigtige udstyr osv. Instruktionsbog! Instruktionsvideo! Specialpensler! Special-malerruller. Den helt, helt rigtige maling. Det skal ikke være spor spontant, vel. Jeg har aldrig haft en maler i mit hus. Det kan man nok også godt se. Og….?
Hvorfor skal det være så sikkert – det kan da ikke gå værre end helt galt!
Det er meget godt med proffessionalismen og de høje standarder, de er bare ikke for alle. For det er langtfra billigt. Det man for nogle år siden bare gjorde uden at tænke for meget over det – det er blevet et projekt.
I dag skal man have håndværkere til ting, man tidligere gjorde selv – ellers er det ikke “rigtigt”. Du kan da ikke bare møblere – uden indretningsarkitekt! Havearkitekt til haven! Altså ikke bare begynde at plante eller lægge terasse – det kunne gå grueligt galt! Specialister skal der til. Hvis man siger, at noget ser hjemmelavet ud, er det som regel ikke pænt ment.
Ok, indrømmet, jeg er ikke sluppet lige godt fra alt. Men alternativet er, at der ikke bliver lavet noget. Alt ved det gamle.
Jeg har ikke råd til håndværkere. Og har alligevel en gang, der skal males, nogle skabe, der skal sættes op i køkkenet. Og nogle træfliser, der gerne skulle blive til en terasse. Og terassen skulle gerne have en overdækning, så der kom lige endnu et projekt. Haven kunne jeg også godt tænke mig at få lagt om – og så måske lige sætte et par nye hegn op.
Nej, jeg er ikke sluppet lige godt fra alt. Men det er da også begrænset, hvor galt det er gået – endnu. “Det kan jeg ikke”, siger folk ofte om ting de ikke har prøvet. Det er egentlig forkert. Det skulle hedde: “Det ved jeg ikke, om jeg kan, for jeg har ikke prøvet”.
Eller?
