Fattigrøv?

Sodavand er dyre. Måske ikke dyre nok, kunne man sige - i hvert fald drikkes der utrolige mængder af det. Det er ikke sådan at man kan sige at en sodavand er dyr - men mange sodavand er! Og for de flestes vedkommende taler vi jo om mange. Sunde er de heller ikke. Vi tænker ikke på de mængder sukker vi nedsvælger - fordi det er i flydende form.

Dertil kommer at de “vokser”. Engang var “en sodavand” 25 cl, nu er den 50 cl. - producenterne er igang med at hæve størrelsen til 60 cl. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det længe har irriteret mig, at jeg ikke har fået “taget kampe op”. Har diskuteret fænomenet med min søn - der er enig (rent teoretisk). Han bryder sig dog meget lidt om den praktiske side - nemlig at skære ned.

Lad os så prøve noget nyt.

Så vi lavede et lille eksperiment, der skulle få os til at skære ned - uden det skulle være et påbud. Følgende skulle være opfyldt:

• Sodavand må ikke stå synligt fremme! De kan stå udenfor, i udhus på loft - eller et andet sted, hvor man ikke ser dem. Dette sker for at man ikke skal få lyst til at drikke en, bare fordi man får øje på dem. Og de skal være lidt besværlige at få fat på!
• Størrelsen på en sodavand skal være mindre. “En sodavand” er nu enten 25 eller 33 cl. Tager man en, har man stadig fået en sodavand, bare lidt mindre. Og ikke noget med 1½ - 2l (medmindre der er en del gæster) - de skal ikke bruges i dagligdagen.
• Der skal være et alternativ. Dansk vand - den billige naturligvis! Eller køligt vand i køleskabet! Det samme gælder til måltiderne.

Sådan!

Trods en smule skepsis (fra begge sider) - har det faktisk virket efter hensigten. Vi drikker idag kun meget lidt sodavand - og det vel at mærke uden at savne det. Der er sodavand i huset - vi drikker bare ikke ret meget af det.

For godt til at være sandt? Tjah…

Men det virker altså. Det er både billigere og sundere. Man kan ikke lade være med at tænke på, om ikke princippet kunne overføres på alt muligt andet!