Styr dine impulser
Impulskøb – det lyder meget skæggere end de fornuftige køb. Det er det også. Altså i købsøjeblikket. Men ikke bagefter, hvor man ingen penge har. Powershopping er kun sjovt, hvis man har pengene.
Mange af vores penge går desværre til impulskøb. Butikkerne gør hvad de kan for at appelere til dette impuls-gen, som vil alle har. Reklamerne understøtter det. Man kan ikke gå ud og handle dagligvarer uden at støde på andre fristelser. Man kan (næsten) shoppe døgnet rundt – i hvert fald hvis man regner Internettet med.
Har du dårlig samvittighed over dit forbrug? Forsvinder dine penge uden du rigtigt får noget for dem? Bliver du hurtigt træt af det, du køber?Køber du ting, du ikke har brug for? Trøsteshopper du? Er shopping underholdning for dig?
Så er det tid til at stoppe op. Du bliver nødt til at planlægge dine indkøb – og holde dig til planen. Gennemgå dine tidligere fejlkøb – det giver dig et praj om, hvad det er, du skal undgå. Hold dig fra de steder, hvor du normalt gør dine impulskøb.
Lyder det kedeligt? Måske, men husk, det er betydelig kedeligere at være flad…