Fattigrøv?
– Få overskud i hverdagen! Til fattigrøve – og alle andre, der har brug for at skrue ned for forbruget.

Vi med tykskærms-tv

May 23rd 2010 in Anbefales, brug det du har, Genbrug, Lommefilosofi

Mon ikke det er sådan det hedder? For ikke så mange år siden var det bare et TV. Men vi er en uddøende race – vi der har beholdt skrumlet til trods for at det siges, at enhver husholdning med respekt for sig selv har (mindst) et af de der flade….

Tykskærms-TV?

Mon ikke det hedder sådan nu. Eller også har jeg lige opfundet et nyt ord. Fattigrøv-TV? Og vi bliver nok nødt til at have et ord for fænomenet – det er ikke helt dødt endnu.

Ja, det fylder godt i landskabet. Og nej, der er ikke noget med HD her. Vi med tykskærms-tv lever med, at TV’et er lidt gammeldags, “fyldigt” og at der er billed-kvaliteter, vi ikke kommer i nærheden af. Billed-kvaliteter, jeg iøvrigt aldrig har savnet. Men, husk lige på, at der er masser af ting, der ikke er anderledes, fordi man har fået et fladt TV:

  • Der er stadig lige mange genudsendelser
  • Alle de dødssyge, amerikanske serier, bliver ikke bedre fordi man har et skarpere billede
  • Du har stadig lige mange intetsigende sattelitkanaler at zappe rundt imellem
  • TV2 News er stadig gentagelser, gentagelser, gentagelser…

…fortsæt selv listen med dine yndlingsaversioner. Der er meget, jeg ikke ville forbedre med anskaffelsen af et fladskærms-TV. Min økonomi – for eksempel….

Tykskærms-TV og strømforbrug

Jo, så er der lige den med strømforbruget. Jeg ved det godt. Det er væsentligt lavere på en fladskærm. Men det er der råd for – jeg har fundet måden, hvorpå du sparer på elregningen – selv med et tykskærms-TV. Man ser mindre fjernsyn, simpelthen. Skærer alt det overflødige fra – det, der er ren tomgang. For manges vedkommende er det endda ikke så lidt.

Voila – strøm sparet. Og tid sparet 


2 comments to...
“Vi med tykskærms-tv”
Avatar
nancy ann bach

LOVES IT! Vi har sådan en herhjemme. Jeg aldrig køber ting bare for at have dem. Den gammle (whatever det nu kan være) SKAL være døde før vi køber nyt. Forleden, min svigermor spurgte hvis hun skulle have en GPS. Hun kører aldrig udenfor DK. Vi spurgte hvorfor hun vil have sådan en hvis hun aldrig kører undenfor DK. HUN SVARER FORDI HENDES BROR HAR EN SÅ HUN SKAL OGSÅ!!! Damen er nogen 60+ og det er bar for meget for mig at en gammel kone tror hun skal “keep up with the Jonses…” Tage dig sammen Denmark. Mig og min man begger syntes at det er bare for vildt, FOR MEGEt at man skal altid, købe, gøre, rejse osv på lånte penge. Just my 2 coppers worth..


Avatar
Astrid M

Bare fordi ting eksisterer, behøver man jo ikke eje dem…
Heldigvis kender jeg flere, der stædigt holder på deres tykskærms-TV. Og iøvrigt masser af uddaterede genstande – legesom jeg. Jeg har intet mod at udskifte, men det bliver når JEG har brug for det…




required



required - won't be displayed


Your Comment:

Dette skulle også gælde den igangværende finanskrise. Jeg ved godt, at de fleste holder vejret og venter på, at det går over. Men måske skulle man omfavne den i stedet? Ja, så behøver man ikke gå her og vente? Hvad nu, hvis det var OK? Godt, endda? Lad os prøve at vende det hele en [...]

Previous Entry

Man letter topskatten for at dem, der er højtlønnede skal arbejde mere. Lettelser i topskatten skulle nemlig efter sigende øge incitamentet til at arbejde og holde hjulene i gang.Før krisen frygtede man, at højere løn til SOSU-hjælpere og andre lavtlønsgrupper vil ville ødelægge økonomien. Og det oven i købet var dengang man havde brug for at netop [...]

Next Entry



Kategorier